« tilbage

Fakta om pengespil:

Ludomani kaldes også for spilleafhængighed og handler udelukkende om gevinstgivende pengespil. Spil har en stemningsændrende effekt, som kan være stærkt vanedannende, og det er en af grundene til, at man kan få problemer med det.
En anden grund er, at der er kommet så meget spil. Spil er overalt – i supermarkedet, kiosken, tv og på nettet. Det er lige ved hånden, bogstavelig talt, døgnet rundt. I de år spil har været tilgængeligt på vores mobile enheder, er omsætningen på spil steget til 45-50 mia kr., og antallet af mennesker med spilleproblemer er tredoblet.

 

Forskellige grader af spilleaktivitet:


Flueben

Uproblematisk spil/tilfældigt
Her opleves spil udelukkende som underholdning, og der bruges ikke meget tid eller penge på det. Det er tilfældigt, hvornår der spilles.


Flueben

Risikospil/ rutine
Spillet er blevet en fast aktivitet, hvor der bruges flere penge og mere tid på at spille og planlægge det. Der er måske oprettet en spillekonto. På hobbyplan.


Flueben

Problemspil
Spillet er begyndt at give problemer. Der bruges lidt for meget tid og penge på det. Økonomien presses måske til grænsen og nogen gange over. Måske opleves spillet ikke længere som noget, der bare vælges for sjov, men som noget man er nødt til at gøre. Måske begynder familien at reagere, fordi spilleren er fraværende og humørsvingende.


Flueben

Ludomani/ spilleafhængighed
For ludomanen er spillet blevet en altdominerende aktivitet, der griber ind i alle aspekter af livet. Familie, job, uddannelse, venner og tidligere aktiviteter tilsidesættes. Ludomanen vil være optaget af at vinde det tabte tilbage og kan ikke stoppe eller begrænse spillet. Konsekvenserne bliver uoverskuelige.

 

Billede af spilletyper og penge

 

« tilbage